Brugervenlig SEO: Sådan optimerer du lange tekster til både søgemaskinerne og læserne

Indlægget angriber paradokset mellem SEO og brugervenlighed. Det eksisterer, fordi lange tekster er god SEO, mens brugerne kun i meget lille grad gider læse lange tekster på nettet.

Det retter sig mod små som kæmpestore virksomheder – alle, der enten skriver kæmpelange blog-indlæg/artikler på deres hjemmeside – eller som døjer med en kæmpe faq-side, de ikke ved, hvordan de skal sætte op, så brugerne får det vigtigste med.

Indlægget foreslår en vej ud af skismaet – en ny vej, som undertegnede er den allerførste til at beskrive.

Så HANG ON

GET PAID

…. Eller, hvis jeg tager fejl – GET MAD!

Lange indlæg giver mulighed for at bruge keywords, du vil ranke på, mange gange uden, at det virker unaturligt. De giver bedre Long Tale-placeringer. Derfor er lange tekster god SEO!

Problemet er, at brugerne har et kort Attention Span på nettet – dvs. opmærksomheds-tersklen er ultra lav.

Folk koncentrerer sig sjældent om lange tekster:

Fra artiklen ‘How Little Do Users Read?’ på Useit.com

Eyetracking-undersøgelser viser, at gennemsnittet læser omkring 50 % af ordene i en online tekst med en længde på kun 111 ord.

Respondenter læser 28 % af ordene, hvis længden er på 600 ord, mens under 25 % af ordene (eller mindre) bliver læst, hvis artiklen er på 1.200 ord.

1200 ord er omkring 6850 tegn eller 3,5 A4-side i Word, der er afsnitsinddelt som dette indlæg og skrevet med Calibri skriftstørrelse 11.

Tilfredsstil både søgemaskinerne og brugerne

Har du lange indlæg på dit website?

Ved få justeringer kan du optimere dine tekster til både søgemaskinerne og brugerne på en gang.

Metoden er simpel:

1. Fremhæv de vigtigste sætninger i dokumentet med fed
2. Fremhæv dem sådan, at læseren kan følge artiklens logik alene ved læsning af dine fremhævelser, dvs. så de fede sætninger i forlængelse af hinanden ridser tekstens hovedpåstande op

Normal brug af fede typer på nettet

Normalt bruger vi fede typer på nettet til at fremhæve enkelte ord. Kursiv-funktionen er lidt sværere at læse på en computerskærm.

Derfor bruger vi fed på nettet, som vi bruger kursiv i publikationer på papir!

Andre gange gør vi det for sætningsrytmens skyld. Vi lægger tryk på et ord i sætningen, der giver sætningen en bestemt melodi. I samklang med konteksten opstår bestemte betydninger. Sådan bruges fed som visuelt trick, der skaber rytme og melodi, som igen skaber mening.

Download vores software. Det din chance for bla, bla!

Andre gange igen gør vi det for at fremhæve nøgleord i teksten. Overfor brugeren, signalerer vi, at ordet har betydning og kræver særlig opmærksomhed.

Du har måske også lagt mærke til online-tekster, der tilsyneladende helt umotiveret og ofte malplaceret fremhæver ord med fed. Det er SEO’ernes værk. Overfor søgemaskinerne, signalerer teksten, at ordet har en særlig betydning for artiklen. Dermed får SEO-teksten bedre betingelser for at blive fundet på det givne nøgleord.

Sidst men ikke mindst findes skribenter, der fremhæver hele sætninger i teksten – for at vise, at nu summeres argumenterne op – nu er læseren nået til konklusionen.

Den sidste måde at skrive online tekster på er et forstadie til metoden, jeg foreslår her.

Dobbel-versionering – ny anvendelse af fed skrifttype

Min metode fremhæver ikke kun konklusionen eller isolerede statements, der er vigtige for teksten.

Jeg fremhæver hele sætninger, så læseren kan følge artiklens logik og forstå artiklen – alene ved at læse tekstens fede typer.

Rundt omkring sætningerne, der er markeret med fed, står så de mindre essentielle passager. Det er detaljerne, som den mere grundige læser dykker dybere i efter eget ønske.

Egentlig præsenterer jeg teksten i to versioner:

1. Jeg præsenterer mine hovedpåstande
2. Jeg præsenterer hovedpåstandene og detaljerne, der bakker hovedpåstandene op

Når jeg fremhæver, sker det dels pr. instinkt og dels efter disse regler

1. Hver sætning, der fremhæves skal være appetitlig og kunne forstås isoleret, men den skal også være en del af det ræsonnement, artiklen præsenterer som helhed
2. Du må gerne fremhæve sætninger, der fungerer som appetitvækkere og/eller viser læseren, at det er lige her i teksten, at læserens spørgsmål eller indvending behandles
3. Der bør helst findes en guide til indlægget, der forklarer læseren, at du kan læse artiklen i to versioner, en hurtig og en langsom (ligesom den jeg har lavet allerøverst i højre sidebar)
4. Det er ok at lave om på sætningsstrukturen gennem dine fremhævelser

Det er fx ok at fede den sådan her:

… I forbindelse med skriverierne gik det op for mig, at holdbar SEO altid foregår i overensstemmelse med Usability og at Usability giver guidelines for optimering til brugerne – guidelines, du kan stole på over tid.

Når du læser fremhævelserne leveres budskabet i bydeform. Når du læser hele teksten, læser du hen over bydeformen. Budskabet leveres i en (for mig at se) uoverskuelig blanding af datid og nutid. Sætningen er længere, men også rigere på detaljer.

I resten af indlægget skal jeg snakke om denne måde at gøre tingene på under navnet ’dobbel-versionering’. Det er et ord, jeg synes, passer på metoden.

Sig til, hvis du har et bedre.

Live eksempler på dobbel-versionering

Jeg har brugt metoden på to af teksterne her på Keywordanalyse.dk. Det er lange tekster, men jo også grundige indlæg.

Jeg bruger også metoden i dette indlæg og jeg glæder mig til at høre om, du mener, at den virker.

I øvrigt har jeg brugt metoden i optimering af masseovn.net, hvor alle indlæg er meget grundigt forfattet af ekspert i masseovne, Leif Stubkjær. På masseovn.net kan du tjekke min dobbel-versionering på så godt som alle sitets artikler.

Dobbel-versionering på nettet

Nu har jeg ikke opfundet metoden helt alene.

Mig bekendt er jeg den første, der opsummerer og skriver om den. Alligevel har jeg set den brugt flere steder rundt på nettet – dog aldrig så konsekvent som her på keywordanalyse.dk.

Alternativ metode

Der findes en amerikansk SEO’er, der forsøger at løse paradokset mellem god SEO og Usability med det, han kalder Hidden Content.

Bloggeren hedder SEO Mofo (mother fucker). Han er også meget grundig – faktisk mere grundig end undertegnede er. Han bruger laaang tid på at researche sine indlæg og fremskaffe test-resultater – og ved som regel, hvad han snakker om.

Desuden skriver han pisse godt. Der er en snært af Hunter S. Thompson i ham. På sine steder er han lige så sjov som mesteren (så får man ikke noget større kompliment fra min side!).

Måden, han foreslår, er noget mere elegant end dobbel-versionering.

Teksten leveres i overskrifter. Detaljerne er gemt i javascript-menuer. Brødteksten dukker op, når du trykker ’Vis mere’.

Det ser godt ud.

Det synes også meget brugervenligt.

Google kan læse både overskrifterne og den gemte brødtekst under vis-mere-knappen. Sådan gør han lange SEO-venlige indlæg mere spiselige for læseren.

… Og det er ikke cloacking (Black Hat), fordi webmaster gør opmærksom på, hvordan du får det gemte indhold til at dukke op, nemlig ved at klikke ’Vis mere’.

SEOmofo leverer et elegant indlæg. Det beskriver både metoden og lader dig downloade koder til at implementere den i WordPress.

(Forstår dog stadig ikke, hvordan man implementerer den – og hvorfor SEOmofo ikke bruger jQuiery i stedet for den komplicerede mappe af html og Javascript, du downloader)

SEOmofo vs. Keywordanalyse

Når det er sagt har min metode andre fordele. For at implementere den, behøver du ikke

• rode med koder
• skrive teksten om
• ændre noget på dit website overhovedet

Det er ikke til at sige, hvilken metode, der er bedst.

Jo virksomheder, der vil ofre lidt ekstra på en velfungerende faq-side, burde nok vælge SEOmofo’s foreslag – i hvert fald som udgangspunkt.

Når det først er implementeret, virker siden umiddelbart meget overskuelig. Til gengæld synes den alt for svær at implementere for menigmand og mange hundred procent mere tidskrævende at få op at stå – selv, hvis du kan kode.

SEOmofo’s foreslag tager ikke højde for, at en lang sammenhængende forklaring præsenteres dårligt, hvis læseren hele tiden skal klikke  ‘Vise mere’ for at få den.

Faq-siden er af natur fragmenteret. Den besvarer ét og så det næste spørgsmål fra brugeren. De forskellige spørgsmål fra brugerne og dermed også websitets svar ligger ikke nødvendigvis i logisk forlængelse af hinanden. SEOmofo’s forslag er godt til faq-sider, men giver ingen mening for skriverier med logisk sammenhæng fra første til sidste ord i artiklen.

Jf. Jakob Nielsens studie tager han heller ikke højde for, at folk skimmer tekster på nettet og at de faktisk kun læser under 30 % af teksten, når den fylder mere end 1 ½ A4-side (600 ord).

Er det langt ude at formode, at et lignende, hvis ikke identisk læsemønster gør sig gældende, når du præsenteres for SEOmofo’s ’Vis mere’-dropdown?

Godt nok giver selve listen over drop downs god overskuelighed over faq’ens indhold, men så snart den enkelte drop down-tekst bliver for lang, opstår samme problemer som i andre lange tekster. Folk læser kun ganske få af den samlede mængde ord i teksten.

I sig selv synes hidden content-metoden altså ukomplet og du vil med fordel kunne bruge dobbel-versionering til at supplere dine drop downs.

Men hvad så med dobbel-versionering?

Når du præsenterer en fed version af teksten, læser folk så ikke bare også under 30 % af de fede typer?

Jeg ved det jo ikke.

Jeg har ikke testet det og ved ikke engang, hvordan jeg skulle teste det i skrivende stund. Jakob Nielsens studie peger dog på, at procentdelen af læste ord bliver højere, desto kortere teksten er. I en artikel som mit indlæg, Usability er SEO – der i den lange version fylder næsten 10.000 tegn (lidt over 1600 ord) har jeg imidlertid kun understreget 1850 tegn, dvs. 286 ord [(ekskl. overskrifter og resume) og 2065 tegn, dvs. 375 ord (inkl. overskrifter og resume)].

Ifølge grafen ovenfor læses næsten 40 % af tekster på 286 ord.  Det er mere end de under 25 %, man læser på indlæg, der fylder over 1.200 ord og de 20 %, der i gennemsnit læses på indlæg, der fylder næsten 10.000 tegn eller over 1.600 ord (Nb. 20 % er tallet, du får, hvis du bruger Jakob Nielsen formel 2,48x^-o,34, som er angivet på grafikken ovenfor).

Læg dertil, at de fede typer optræder blandt sætninger i almindelig brødtekst. De fede typer inviterer til at dykke dybere i detaljerne. Læseren forstår intuitivt og får også forklaret via læsermanualen, at alle fremhævelser er understøttet af en mere detaljeret beskrivelse. Den kan du også læse, hvis du falder over noget specielt interessant i artiklen.

Kunne man ikke formode, at det vil få læseren til at læse endnu mere end de 40 % af den fremhævede tekst?

I modsætning til SEOmofo’s hidden content synes dobbel-versionering også sagtens at kunne stå alene som lavpraktisk alternativ, der rent faktisk tager højde for, at den typiske bruger langt fra læser alle sætningerne i dine webtekster.

Desuden kan dobbel-versionering supplere hidden content, hvad enten du anvender SEOmofo’s koder eller det mere fikse jQuery-bibliotek.

SEO’ernes brug af tags for fede typer (<b> eller <strong>)

Rundt på nettet florerer rygter om, at det er bedre SEO at bruge <strong> end <b>, når du fremhæver søgeord i dine sætninger. Det får i højere grad Google til at tro, at fremhævelsen er vigtigt for indlægget. Dermed ranker du bedre på søgeordet.

Matt Cutts, som er én af de officielle talsmænd for Google og som video-blogger svar på spørgsmål fra brugerne (SEO-spørgsmål) – benægter, at Google vægter de to tags forskelligt.

Se Matt Cutts’ Google video.

Hvis ikke Google af én eller anden grund lyver, så er det lige meget i forhold til SEO, hvilken form for html, du bruger til at gøre skriften fed.

Det findes stadig argumenter for at bruge strong-tagget, selvom de ikke har noget med Google at gøre.

Html er et programmerings-sprog. Det benytter en vis semantik, dvs. hvert tag har sin egen mening og ved at kombinere tags på kryds og tværs, kan du bruge dem til at udtrykke din egen mening – sådan rent design- og opsætningsmæssigt. Det er design og opsætning (vs. funktion), som HTML-sproget bruges til.

Hvis jeg ellers forstår argumentet rigtigt, findes der en ren semantisk (meningsgivende) forskel på <b> og <strong>, som indebærer, at ’<b> bruges til at få tingene til at se ud på en bestemt måde’, mens <strong> siger, at ’dette ord bør fremhæves’.

At browser, tekstbehandlings-programmer og Google vælger at se stort på forskellen, ændrer tilsyneladende ikke, hvordan html-sproget er skuet sammen.

Hvis du i en tekst vil sige:

Dette ord er vigtigt!

… bør du bruge <strong>

Hvis du i en tekst vil vise:

Det ord er vigtigt!

… bør du bruge <b>

Nå nej – så findes der ikke rigtigt argumenter for at bruge det ene eller det andet. Forskellen er, at det ene tag er konstrueret, så det taler til synssansen, mens det andet taler til hørelsen. Meningsmæssigt siger tags det samme. Der er ingen forskel på dem.

Faktum er dog, at <b> er ved at udgå af html-sprogbrugen, dvs. det findes, men folk bruger typisk <strong>. Det gælder også mig, fordi jeg typisk følger min WordPress-text-editor.

Det er med andre ord lige meget for SEO om, du bruger <b> eller <strong>.

SEO anklage – hvis du markerer hele sætninger kan Google ikke skelne de vigtigste keywords!

Det er rigtigt – men der er andre argumenter for at bruge dobbel-versionering, der vægter tungere (og denne gang mener jeg det).

Hvis du kun fremhæver enkelte keywords, vil Google naturligvis bedre kunne skelne vigtige ord i dine artikler, men artiklernes keywords er langt fra det eneste, der får indlægget til at ranke.

En mere brugervenlig tekst giver:

• En lettere tilgængelig tekst og dermed flere og mere engagerede læsere
• Mere eksponering – fx flere delinger på sociale medier, dermed mere henvisningstrafik
• Mere dweeltime og flere kommentarer
• Sandsynligvis også generelt bare mere trafik, fordi ikke al trafik kommer fra Google

I øvrigt vil de vigtigste keywords også næsten altid være blandt dem, du markerer med fed ved dobbel-versionering. Selvom du ikke får den fulde fed-SEO, vil du stadig opnå et godt resultat.

Hvad videre er:

Tror du ikke, at Google har fattet, at folk sjældent gider, læse lange tekster? Hvorfor skulle Google så ubetinget rangere de længste tekster højest?

Det taget i betragtning, synes det sikkert at bruge dobbelt-versionering.

… Eller overser jeg noget her?

Det vigtigste modargument mod dobbel-versionering

… er førstehånds-indtrykket og vanens magt hos brugerne af nettet.

Jeg forestiller mig ikke i min vildeste fantasi, at folk tager dobbel-versionering til sig, fordi jeg forklarer metoden her. Det gælder ligegyldigt, hvor godt jeg forklarer den og hvor genial metoden er.

Når du klikker ind på mit indlæg for første gang og skimmer ned over teksten uden at læse de enkelte ord, virker det meget rodet.

Det største problem med dobbel-versionering er, at folk ikke er vant til at se tekster, hvor metoden er i brug. Hvis ikke lige, du får læst manualen til indlægget, vil en hel del læsere ikke kunne gennemskue, hvordan teksten er præpareret. Førstehånds-indtrykket vil 100 % sikkert få læsere til at stå af og klikke væk med det samme.

Som bekendt er vanens magt utrolig svær at ændre på. Som skribent synes du imidlertid at imødekomme vanen ved mindre ekstrem brug af metoden, end den jeg præsenterer her.

Se fx bort fra regel nummer 4 overfor.

Hvis du lader være med at lave sætningsstrukturen om gennem dine fremhævelser, bliver de meget lettere at gennemskue. I så fald fungerer de som hyppige opsummeringer af teksten – lidt ligesom dine overskrifter.

The downside ved at se bort fra reglen er, at du tiltider bliver nødt til at skrive indlægget om, så det både giver mening i fed og normal. Det er ikke i samme grad nødvendig, hvis du tillader dig brud på sætningsstrukturen.

Vi har allerede benyttet eksemplet:

… I forbindelse med skriverierne gik det op for mig, at holdbar SEO altid foregår i overensstemmelse med Usability og at Usability giver guidelines for optimering til brugerne – guidelines, du kan stole på over tid.

Hvis det skal fungere uden brud på sætningsstrukturen, bliver du nødt til at omskrive sætningen sådan:

… I forbindelse med skriverierne gik dette op for mig: Altid foregår holdbar SEO i overensstemmelse med Usability. Usability giver guidelines, du kan stole på over tid – guidelines for optimering til brugerne.

… Eller endnu bedre

Du laver holdbar SEO i overensstemmelse med Usability. Usability giver guidelines, du kan stole på over tid – guidelines for optimering til brugerne.

Det gik op for mig under skriverierne.

Hvis du fx taler til en meget bred skare af brugere og har mange nye besøgende på dit website – og du ikke vil risikere, at du giver et rodet førstehåndsindtryk – bør du moderere din brug af dobbel-versionering til kun at fremhæve hele sætninger.

Det kræver, at du bruger mere tid på indlægget, men også, at færre brugere står af.

Selv har jeg selvfølgelig ikke problemet. Jeg taler kun til en snæver skare – og det er en skare af eksperter 😉

Hvad synes du?

Nu har jeg kastet bolden op. Nu kan du gribe den og slynge den tilbage, som du vil. Jeg står klar som målskive.

Alle dine kommentarer er velkommen – ris, ros, modargumenter, tilføjelser og -svinerier.

Sig, hvad du synes om ideen?

Ps.:    Prøv at læse mit indlæg på en mobiltelefon. Det er måske endda her, at dobbel-versionering virkelig kommer til sin ret.

Tagged as: Brugervenlighed, SEO, SEO-tekster