SEO-tekst – guadanalolala – 390 ord – Link fra placering sidst

Modtageren kan således også nuancere mit oplevelsesudsagn. Det sker, idet han påpeger, at den konkrete oplevelsessituation, han forstår jeg er i, ikke helt er en delmængde af samlemængden af oplevelsessituationer, han selv oplever som definerende den kategori af nærvær, jeg hævder at opleve i den konkrete situation.

Havde jeg sagt, jeg var bange i den omtalte situation, kunne han have nuanceret mit udsagn ved at påpege, at man, når man er bange altid har et objekt for sin frygt, og at angst derfor passer bedre på situationen, jeg er eller var i, da begrebet angst i empatisk indstilling indikerer oplevelsesmæssig ikke-intentionalitet. Hhv. kritik og nuancering af beskrivelser af konkret oplevet nærvær kan ske, dels ved modtagerens kritik af den oplevelsessituation taleren påstår at være i, og dels ved modtagerens kritik af den mængde af oplevelsessituationer taleren tilordner sin konkrete oplevelsessituation med påstanden om, at der i denne konkrete situation opleves et nærvær kvalitativt svarende til det, der opleves i disse situationer.

Men hvad enten man definerer bevidsthedskvaliteter generelt eller konkret, dvs. generelt fænomenologisk eller som noget der forekommer i en bestemt situation, kan de beskrives med reference til nogle deskriptive elementer af oplevelsessituationen eller mængder af samme, idet taleren samtidig opfordrer til empatisk forståelse deraf. Dog faktisk ikke kun. Taleren kan jo også – og dette sker faktisk oftest – beskrive bevidsthedskvaliteter både generelt og konkret, idet han benytter sig af de allerede forhåndenværende definitioner af subjektive fænomener, som vi som talende nu engang besidder.

Generelt kan taler fx. beskrive en bestemt type subjektiv kvalitet som et fænomen, der ligger midt imellem kategorierne: ”lyst” og ”smerte”. Konkret kan han beskrive samme kvalitet som en ophidselse, han var besat af, som ligeledes gjorde ham ”pinefuldt lysten”, “masochistisk liderlig” eller noget tilsvarende. Vi indser dog med det samme, at taleren ikke beskriver fænomenet anderledes her, end han gør vha. sin reference til oplevelsessituationer samt opfordringen til empatisk forståelse deraf. En forudsætning for at kunne forstå disse mere middelbare beskrivelser af subjektive fænomener er nemlig, at man empatisk kender til den mængde oplevelsessituationer, hvor ud fra de forhåndenværende kategorier: ”smerte” og ”lyst”, er defineret. Uden kendskabet vil modtager ikke kunne forestille sig, hvad der menes med, at noget ligger midt mellem ”smerte” og ”lyst”; hverken generelt eller konkret. Dette ville være ligeså umuligt, som det var for en guadanalolala, at forestille sig elskovens hede skrig.